Kort (geografi) - Katowice

Katowice
Katowice (Kattowitz; Katovice; Katowicy) er en større by i den historiske region Øvre Schlesien i det sydlige Polen ved floderne Kłodnica og Rawa.

Katowice er hovedstad i voivodskabet śląskie (Schlesiske voivodskab) fra 1999 og var tidligere hovedstad for Katowice voivodskab. Den er hovedby i det Øvreschlesiske industriområde og storbyområdet Katowice. Katowice by har indbyggere med i alt 4.676.983 indbyggere i storbyområdet.

Området omkring Katowice har været beboet af etniske schlesiere fra de første århundreder efter vor tidsregning. Det regeredes først af den polsk/schlesiske Piast-slægten, men kom senere under habsburgernes herredømme. Den ældste omtale af Katowice kommer fra 1598 fra dokumenterne fra den polske præst Kazimierski. I de foregående århundreder blev landsbyerne Dąb, Bogucice, Załęże og Podlesie (nu distrikter i Katowice) nævnt. Der var også en bosættelse her Kuźnica Bogucka.

Byen blomstrede på grund af store mineral- og kulforekomster i de nærliggende bjerge. Byens voldsomme vækst afhang af kulminedrift og stålindustri, som voksede meget i omfang under den industrielle revolution. I den senere tid er der på grund af økonomiske reformer sket et skifte væk fra tung industri og mod små og mellemstore virksomheder. Landsbyen udviklede sig markant i det 19. århundrede efter at have fået jernbaneforbindelser med Wrocław, Kraków, Warszawa, Wien og Berlin. Katowice fik bystatus i 1865 i en periode, hvor området styredes af Preussen. Den beboedes hovedsagelig af tyskere, polakker (inklusive schlesere) og jøder og blev en del af den Anden polske republik som følge af det Schlesiske oprør, der fandt sted i hele regionen mellem 1918 og 1921. Landet deltes bagefter af en allieret kommission, der overførte byen til den polske side og med omfattende selvbestemmelsesret.

I perioden 1953-1956 var byens navn ændret til Stalinogród – "Stalin By" af det polske kommunistparti.

Alvorlige økologiske skader på miljøet optrådte i tiden efter 2. verdenskrig, men nylige ændringer i bestemmelser og procedurer har udbedret en hel del af disse skader.

 
Kort (geografi) - Katowice
Land - Polen
Polens flag
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen har havgrænse til Danmark og Sverige. Med et samlet areal på 312 696 km² er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38.265.013 (31.12.2020) indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.

Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen en socialistisk republik (et "østblokland"). Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
PLN Polske zloty (Polish złoty) zÅ‚ 2
ISO Sprog
PL Polsk (Polish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Hviderusland 
  •  Litauen 
  •  Rusland 
  •  Slovakiet 
  •  Tjekkiet 
  •  Tyskland 
  •  Ukraine 
Subnational enhed
By, Landsby,...